Havari på Lake Ferguson
|
Historien her er om et haveri af en C - 185 på Lake Ferguson på den Amerikanske base i Sdr. Strømfjord på Grønland. Flyet var en årgang 1967 med en 265 Hk. Continental motor, et rigtigt dejligt fly som jeg selv har logget ca. 100 timer på. Flyet tilhørte SAC (Sondrestrom Aero Club). Jeg har faktisk ingen erindring om hvornår haveriet fandt sted men formentlig først i 80´erne og tiden på året må, efter en vurdering af isen på søen, formentlig være den sidste halvdel af juni måned men kan dog også være først i juli. Jeg husker ikke meget om haveriet selv om det er mig selv der har taget billederne. Jeg husker at der blev ringet til mig om det og at jeg skyndte mig at finde fotoudstyret frem ligesom vi måtte skynde os at få flyet bjerget, hvilket egentlig gik ret nemt for det var jo muligt at låne det rigtige udstyr så flyet kunne løftes op af hullet uden yderligere skader på flyet og isen var rigelig tyk da hullet var lavet af en som ville fange et par fisk og derfor havde lavet et hul at fiske fra, det var jo så bare ærgerligt at der kom et fly kørende og at samme fly havde halehjul hvilket jo som bekendt givet et noget dårligt udsyn fremefter.
Lake Ferguson, hvor uheldet skete, ligger ca. 3 Km fra lufthavnen og var et flittigt benyttet landingssted for klubbens fly og jeg har da også selv benyttet den. En enkelt gang endda med en flyveplan fra lufthavnen og til søen, en tur på omkring et par minutter, blot for at drikke en kop kaffe i roklubben som ligger lige ned til søen. Turen foregik i min egen Apache OY-AIK og med 5 mand ombord. Da vi havde hygget os et par timer fløj vi de samme to minutter hjem igen. Tower controleren har jo nok tænkt sit. Han spurgte i øvrigt om vi ikke vidste bilen var opfundet.
Lake Ferguson er et par kilometer bred i den ende hvor roklubben ligger og ca. 7 Km på den anden led. Ved bredden ligger også den Amerikanske TV station AFRTS (American Forces Radio and Television System)
Herunder en række billeder fra bjærgningen og hjemtransporten fra søen. Poul-Jørgen
|
| Alle billeder er af Poul-Jørgen Christensen |
|
|
||
|
|
Her ses OY-DCZ i det fjerne hvilende tungt på højre vinge efter at have kørt et hjul i et hul i isen, formentlig hugget af en lystfisker da isen var ganske tyk lige i vandkanten.
|
|
![]() |
||
|
|
Ved hjælp af en lånt oppustelig sæk, som sammen med kompressor og slanger er slæbt ud på isen. Bilkørsel har ikke været mulig da der var begyndt med åben vand ved bredden. Det er dog intet problem, det er en ferskvands sø og er faktisk der basen får sit drikkevand fra, så isen er stadig rigelig tyk. Det ses da også at der arbejdes ganske tæt på hullet.
|
|
![]() |
||
|
|
Så er hævningen godt i gang og grundet den store flade på sækken sker der ikke yderligere skader på vingen og det er jo med at holde udgifterne nede, og mest af alt for at holde tiden til reparation nede så vi kan få flyet på vingerne igen. Det var et populært fly, forståeligt nok for det var hurtigt i 10 - 12000' på de lange stræk og skød en god fart af 140 knob.
|
|
![]() |
||
|
|
Med lidt afsluttende håndkraft kom flyet fri af hullet og er så klar til at blive skubbet hele den lange vej ind til bredden hvor det så skal findes ud af hvordan det kommer over et par meter åben vand.
|
|
![]() |
||
|
|
Så er flyet nået ind til bredden hvor der jo så lige skal passeres lidt vand som dog ikke er særlig dybt.
Den hvide bygning bag flyet er den Amerikanske radio og tv station AFRTS som jo ligger ganske skønt ned til søen. Den officielle vej sluttede også der men det var dog muligt at fortsætte med et hjulspor noget længere frem hvor der kom et par private hytter som var meget flittigt brugt om sommeren hvor eneste irritations moment var de velvoksne myg som nemt stak igennem et par cowboy bukser. Amerikanerne kaldte dem DC-10 mosquitos. Den ene af hytterne var i øvrigt ejet af besætningerne på de Danske C-130 Hercules og Gulfstream fly som blev brugt til bl.a. SAR og fiskeriovervågning.
Den lange røde bygning er roklubben som af gode grunde kun kan leve op til sit navn ganske få måneder om året da isen først bryder op i juli måned. Rampen i højre side af billedet er den man slæber robådene op og ned af og den skal nu bruges til at slæbe et fly op af, for første og forhåbentlig sidste gang.
|
|
![]() |
||
|
|
Ja, det ser lidt spinkelt ud men ved hjælp af nogle af de sten der er der i forvejen som understøtning kom Cessnaen over på den rigtige side. Personen der er ved at skubbe sten ind under brædtet er Hans Mølbak, SAS værkstedets altmulig mand som i dag, så vidt jeg ved, flyver helt store fragtfly. Manden lige bag Hans er flyveklubbens daværende formand og chef for det lokale SAS værksted.
|
|
![]() |
||
|
Mon ikke de fleste kan se at det er tæt på paradis på jord at være her om sommeren. Roklubben set fra vejsiden med Cessnaen på parkeringspladsen med højre vinge demonteret for at kunne transporteres ad vejen hjem til hangaren, og vingen skulle jo af for reparation alligevel. Her foran bygningen blev der holdt nogle forrygende 4. juli fester (USA´s nationaldag) hvor der bl.a. blev opstillet et mindre bassin fyldt med vand for det var en gammel tradition at Base Commander skulle smides i vandet, så han tog altid til festen med tørt tøj i bagagerummet. Det skete dog også at andre efterfølgende blev smidt i vandet og de havde som regel ikke noget tørt med hjemmefra. Hvis du vil se billeder fra en sådan fest kan du klikke her. Men det har absolut intet med flyvning at gøre.
|
||
![]() |
||
|
|
Så begynder hjemtransporten egentlig en ganske simpel sag i hvertfald i starten.
|
|
![]() |
||
|
|
Ja vejen bliver jo fyldt rimeligt ud selv om der kun er en stræber i den ene side.
|
|
![]() |
||
|
|
Så holdt det simple op for her går det pænt nedad så der er selvfølgelig en strop til en bagved kørende, nedturen er dog ikke ret lang. Floden midt i billedet er smeltevandet fra iskappen som ligger ca. 25 Km. fra basen. Iskappen var selvsagt et yndet udflugtsmål hovedsageligt om sommeren hvor mange tog rygsækken på og vandrede ind til isen. De første 7 Km. kunne man dog fragtes i bil hvorefter der skulle 4 - hjulstræk til hvis man ville køre. De der gik derind havde telt og sovepose med og overnattede derinde. Lidt koldt om natten men med en god sovepose var det intet problem, har selv gjort det et par gange, om dagen var det ofte 20 grader varmt og det var ikke sjældent at se folk i badetøj derinde når solen bagte fra en skyfri himmel. Der kan ses billeder fra udflugtsmålet her.
|
|
![]() |
||
|
Så bliver broen over flodlejet passeret og der er lige plads. Den store hvide bygning midt i billedet er Base Gym Som indeholdt alt hvad hjertet kan begære for dem som ønskede at dyrke motion, Der var også indendørs svømmepøl og sauna.
Underneden en række billeder uden særlig meget tekst og som kan klikkes større. |
||