webmaster

Link til Shuttleworth

Alle fotos © Poul-Jørgen Christensen

          Dette års ferietur kom til at gå til England i stedet for det sædvanlige An-2 træf, der skal jo sommetider lidt fornyelse til. Det primære mål var flymuseer som der jo er en del af derovre, for at sige det mildt. Sekundært ville jeg besøge North Yorkshire Moor Nationalpark som jo nok er kendt for en del i Danmark for den Engelske Tv serie Små og store synder. Jeg var i øvrigt heldig at løbe ind i filmoptagelser deroppe, ganske interessant. Jeg havde dog en enkelt lille ting mere jeg bare ville prøve når jeg kom derover. Jeg ville prøve en tur rundt i The Magic Roundabout i Swindon som er den ene af 3 stk. i England og den mest kendte. Den består af en rundkørsel med dobbeltrettet trafik og derfor en ganske lille rundkørsel ved hver af de 5 veje der går til og fra rundkørslen. Det var faktisk nemmere end jeg troede. Læs om rundkørslen her.

          Turen derover foregik i egen bil via Eurotunnellen under kanalen, det tog 35 min. fra Frankrig til England så det var jo nemt. Jeg ankom til den Engelske side ca. halv seks om morgenen og første stop skulle være RAF museet i Hendon. Det var motorvej næsten hele vejen, kun lige det sidste stykke ind mod London var alm. vej. Trods lidt vejarbejde og morgen myldretid på London Ring tog de 160 km. fra tunnellen til Hendon kun godt et par timer, Englænderne er rigtig gode til at afvikle trafikken. Selv om det var 16 år siden jeg sidst kørte bil i den anden side af vejen, dengang var jeg i Skotland, så synes jeg nu det er ret problemløst. Det er jo bare at følge trafikken, alle de andre kører jo også i venstre side.

          Et af besøgene der havde med flyvning at gøre var Old warden med sin Shuttleworth Collection. Jeg fandt ud af hjemmefra at der var flyvedag de 5. august som var en 1½  uges tid efter ankomsten til England. Efter besøget på RAF museet og en overnatning lige i nærheden, også bestilt hjemmefra, kørte jeg efter Old Warden for at sikre mig et fornuftigt overnatningssted i nærheden af flyvepladsen i den weekend hvor der var flyvedag. Det var godt at være tidligt ude for der var allerede ved at være optaget i den pågældende weekend men et af de optagede steder fik jeg en adresse 16 Km. væk som jeg kunne prøve. Da jeg kom dertil var der ingen hjemme og efter forgæves at have prøvet telefonnummeret som var oplyst i vinduet kørte jeg videre og ville så prøve at ringe senere. Dette blev dog ikke nødvendigt for da jeg senere gik rundt på Duxford ringede telefonen og det var fra den pågældende Bed and Breakfast som kunne se jeg havde haft ringet. Få minutter senere havde jeg en bookning for 3 overnatninger. Så kan det da ikke være nemmere.

          Old Warden og Shuttleworth Collection er jo det der i sin tid gav idéen til Dansk Veteranflysamling som et flyvende museum og som jo så fra 14. Juni 2007 har heddet Danmarks Flymuseeum. Det er et utroligt hyggeligt sted at være og når man kommer i bil om morgenen bliver man ledt helt hen hvor det sker. Jeg var der ca. en halv time efter portene blev åbnet og holdt derfor i tredie række på parkerings området og der var vel omkring 30 meter hen til hegnet hvor tilskuerne max måtte gå til. Det er baseret på at tilskuerne kan tage picnic bord og stole frem og så sidde ved bilen og nyde den medbragte mad og drikke og samtidig se showet som foregår ganske tæt ved. Samlingen har jo nogle ganske unikke flyvende eksemplarer af fly helt tilbage fra før første verdenskrig samt en del krigsfly fra krigen 1914 - 1918 og de fleste blev set i luften denne dag tillige med en del nyere som f.eks. Hawker Sea Hurricane (den eneste flyvende i verden) og Spitfire. Desværre var vindstøde lige store nok til at de helt gamle kom ud i fri luft. De har jo bl.a. en Bristol Boxkite fra 1910 (Replica) bygget til filmen "Disse prægtige mænd i deres flyvende maskiner" og den kan virkelig flyve. Den ville jeg gerne have set i luften. Selv om det blæste for meget for de ældste, så var det bestemt en perfekt dag også rent vejrmæssigt med næsten skyfrit og høj sol som det jo også kan ses på billederne.

          Til de som aldrig har været på Old Warden. Prøv det, det er et enestående sted og jeg har bestemt ikke været der for sidste gang. De fly som ikke kan flyve, for dem har de også af, de står inde i hangarerne hvor man så kan nyde synet af velrestaurerede fly som i mange tilfælde kun findes i dette ene eksemplar. Ud over fly har samlingen også en del meget gamle biler og motorcykler. Disse køretøjer bliver før airshowet vist kørende rundt blandt publikum så man også kan nyde synet af dem.

          Jeg vil lade billederne herunder fortælle en del af historien både med hensyn til flyene og køretøjerne. Billederne er delt op så man skal tilvælge sig billederne af køretøjerne ved at klikke på linket lige over billederne herunder og retur på samme måde.

Poul-Jørgen

Forrest ses en Avro 504K fra 1918. Danmarks Flymuseum i Stauning har i øvrigt en Avro 504N som er en moderniseret udgave af K modellen. Flyet i Stauning er det eneste eksemplar af N modellen i verden.

I baggrunden er det en Sopwith Triplane årgang 1916. Begge fly blev set i luften. En Sopwith Triplane er i øvrigt med en roterende motor og derfor uden karburator og gasgivningen er derfor enten "on eller Off" hviket lyder lidt specielt især under anflyvning til landing og ofte går den i stå efter landingen.

Sopwith Pup. Dens korrekte navn er faktisk Sopwith Scout men den fik hurtigt øgenavnet Pup. Flyet blev bl.a. brugt på hangarskibe. Den 2. august 1917 landede en Sopwith Pup som det første fly nogensinde på et skib i bevægelse, piloten var Sqn. Cdr. Edwin Dunning. Skibet bar navnet HMS Furious. Dunning blev i øvrigt dræbt i sin tredie landing på skibet i det flyet kørte ud over skibssiden.

De tre fly i baggrunden er beskrevet under de to foregående billeder. Det forreste fly er en 1917 - Bristol M. 1C (replica). Flyet har en 110 Hk. Le Rhone roterende motor som i øvrigt er originalt.

Der findes et originalt eksemplar af en M. 1C i Minlaton på Yorke halvøen i nærheden af Adelaide Australien. Dette skulle være det eneste eksisterende originale eksemplar.

Bristol F. 2B Fighter fra 1918. Flyet har en V-12 Rolls-Royce Falcon III motor (vandkølet) med en ydelse på 275 Hk. Skøn lyd. D8096, som flyet her hedder, er det ene af kun 2 luftdygtige Bristol Fighters i verden. En 3. er dog ved at blive restaureret til luftdygtig stand på Old Warden.

Forrest en Miles Magister, derefter en Miles Hawk Trainer III og sidst en Piper L4 Cup

Her en flot DH 89 Dragon Rapide som vi desværre ikke så i luften. Som man ser er der åbnet til motoren i venstre side så noget kunne tyde på den havde en defekt.

1920 Hucks Starter. Jeg har ikke rigtig nogle detaljer på den men den ser ud til at være lavet på Ford T basis og den bruges til at starte flymotorer med. Vi så den benyttet på deres Hawker Hind som jo har en V-12 motor på 640 Hk. og den er jo nok ikke sådan at håndstarte. Det var faktisk fordi motorerne blev større og større at man blev nødt til at finde en anden metode end håndstart. Senere er der jo som bekendt kommet el startere til. Bilen køres hen så den står med forenden til flyet, operatøren står så op på platformen forrest og justerer det vandrette rør i højden så det passer til propellen. Derefter trækkes den forreste del ud af røret og sættes i indgreb i propellen. Når flymotoren så kører hurtigere end starteren flipper start delen tilbage i røret. Der er to billeder som viser forløbet før start og de kan ses her.

DH 88 Comet  G-ACSS Grosvenor House. Flyet er ikke mere luftdygtigt men taxier rundt for egen kraft ved særlige lejligheder.

I 1934 udlovede Sir MacPherson Robertson en pris på £ 10.000 til vinderen af et air race fra England til Australien for at markere 100 års dagen for oprettelsen af staten Victoria. De fleste tilmeldte sig med eksisterende fly men De Havilland ville vinde prisen så de besluttede at bygge et fly til formålet. Flyet er bygget i træ med lærred på vingerne. Brændstoftanken var i den lange næse og cockpittet rummede 2 personer rækkevidden var godt 4700 Km. De to motorer var af typen Gipsy Six som bl.a. blev brugt i DH Express og DH Dragon Rapide. Motorerne var udstyret med to trins variabel pitch propeller som manuelt blev sat på fine før take off og automatisk skiftede til cruise ved hjælp af en tryksensor.  Der blev sat 3 fly i produktion til racet.

Designet startede i februar 1934 og i oktober samme år, altså kun 9 mdr. senere, havde et af flyene vundet air racet fra England til Australien. Test af flyet begyndte 6 uger før datoen for racets start. Købsprisen på flyene blev sat til £ 5.000 som var langt under produktionsprisen.

Efter racet blev der yderligere produceret 2 stk.

G-ACSS som står på Old Warden er det fly som vandt racet i 1934. Ud over dette fly er der et tilbage som blev fundet i Portugal i 1979 i en elendig forfatning men er ved at blive restaureret. Det 3. fly styrtede i Sudan den 22. sep. 1935 men besætningen reddede sig med faldskærm. De sidste 2 gik til ved en hangarbrand i Istres Frankrig i juni 1940.

Ryan PT-22 Recruit. Motoren er en Kinner R-540-1 5 cylindret stjernemotor på 160 Hk. Flyet var det første monoplan som United States Army Air Forces benyttede som træningsfly. Der er bygget 1023 stk. af typen til en unit pris på $ 10.000.

1933 Avro Tutor. Det er den eneste overlevende Tutor i hele verden af de 795 stk. byggede. Flyet blev bygget til at ertstatte Avro 504 Træner.

Tutors fra The Central Flying School var berømte for deres imponerende aerobatic team. Tutoren var luxuriøs og veludstyret for sin tid med sæder der kunne højdejusteres og pedaler der kunne justeres efter benlængden, effektive bremser samt et meget rummeligt cockpit. Flyet var primært bygget som millitært fly men der blev dog solgt 19 stk. til civilt register. Flyet her har først været millitært men er senere "civiliseret" til registreringen G-AHSA.

Motoren er en Armstrong Siddley Lynx 7 cylindret stjernemotor på 240 Hk.

Supermarine Spitfire. Flyet her er ikke samlingen eget fly som er en Mk.V med den eneste eksisterende originale De Havilland 3 bladet propel på et flyvedygtigt fly. Flyet på billedet her og som deltog i opvisningen er en MK. XI (sn. PL 965) fotoversion og man kan på billedet se fotoruden på venstre side af kokarden i det hvide felt. En del af disse fotofly var udstyret med trykkabine og kunne flyve i 40.000'. Flyet tilhører Hangar 11 collection, North Weald, Essex.

1941 - Hawker Sea Hurricane 1b. og den er verdens eneste eksemplar og tilhører Shuttleworth Collection på Old Warden.

De første Sea Hurricanes med betegnelse 1a kunne kun starte fra et skib og måtte enten kunne nå en land base eller ditches nær skibet så piloten kunne fiskes op ret hurtigt. Dette var selvsagt ikke den store succes. Man monterede så en krog der kunne fange en wire hvorefter den kunne lande på skibet igen. Dette blev til model 1b.

Flyet her er bygget af Canadien Car & Foundry i dets Fort William, Ontario fabrik i 1940 som en Mk. I, efter flight test blev den afskibet til UK. Den 27. juni 1941 blev den modificeret til Sea Hurricane 1b Standard. Flyet havde en blandet krigstid som sluttede i 1943 hvor den blev overgivet til Loughborough College til airframe undervisning.

Der blev den til Shuttleworth Collection overtog den i 1961. Før der blev påbegyndt restaurering til luftdygtigt tilstand deltog den i filmen "Battle of Britain" som stillestående fly.

Restaureringen er foregået på Duxford af Duxford Aviation Society. Den blev flyttet til Duxford i 1981 men den egentlige restaurering begyndte først i 1986 og af det samme team som havde restaureret Shuttleworth Collection´s Spitfire. Pilot Andy Sephton tog den i luften første gang efter restaureringen  den 16. september 1995

Flyets motor er en 1030 Hk. Rolls Royce Merlin V12.

1936 - Westland Lysander. Dette fly kom desværre ikke i luften denne dag da de efter opstart opdagede magnetproblemer på det ene sæt magneter. De forsøgte at reparere den men det lykkedes desværre ikke at få den i luften denne dag.

Typen er mest kendt som "spion taxi" hvor den fløj ind bag fjendens linier for at hente eller bringe hemmelige agenter, det er også grunden til at flyet er malet helt sort så den kunne gemme sig i natten. Til dette formål blev flyene udstyret med ekstra brændstoftank under flyet så det kunne have en lang rækkevidde, desuden blev det udstyret med en fastmonteret stige på siden af flyet så agenterne kunne entre eller forlade flyet hurtigt.

Museets eksemplar er bygget i Canada og blev brugt af RCAF som slæbemålsfly. Det blev købt efter krigen af en farmer til civilt brug. I 1971 blev det købt af Sir William Roberts til Strathallan Collection i Skotland. Det ankom til UK i oktober 1971 og fik registreringen G-AZWT.

I december 1979 fløj det igen malet som V9441, en Lysander fløjet af No.309 (Polsk) Sqd. Flyet blev grounded i 1986 og købt af Shuttleworth Collection i 1998. Det blev herefter fuldt restaureret, malet og påmonteret en stige på ydersiden samt en dummy brændstoftank under flyet og skulle så repræsentere V9367 / MA-B, et fly fra 161 Sqd. fløjet af pilot officer Peter Vaughan-Fowler under operation Apollo i vinteren 1942.

Motoren er en 870 Hk. Bristol Mercury XX 9 cyl. stjernemotor.

Hunting Percival (piston) Provost T. Mk. 1. (P.56).

2 sædet træner side-by-side. Motoren er en 550 hp Alvis Leonides 126, 9-cylindret stjernemotor.

Over en 3 årig periode modtog RAF mere end 330 af disse fly.

Produktionen af flyet sluttede i 1959 efter 461 producerede stk.

Hawker Hind fra 1935. Flyet er en videreudvikling af Hawker Hart og prototypen fløj første gang den 12 september 1934 og det første fly af typen blev indført i RAF i november 1935. Der blev i alt bygget 528 stk.

Royal Afghan Air Force modtog 18 Hinds mellem 1938 og 1940 og var i brug indtil engang i 1950´erne Flyet som ejes af Shuttleworth kommer netop fra Royal Afghan Air Force hvor det blev leveret som nyt i 1938. Flyet er doneret af den Afghanske regering og blev bragt til England med hjælp fra Ford Motor Co. i 1970. Den 17 august 1981 fløj det igen efter endt restaurering.

I nyere tid har der været en del motor problemer som endte i at den måtte have en grundig reparation ved dels at bruge dele fra den originale Kestrel motor samt dele fra en tilsvarende som samlingen havde stående. Flyet fløj derefter igen i juni 2003.

Motoren er en 640 Hk. Rolls Royce Kestrel V, V12

Gloster Gladiator fra 1938. Flyet var det sidste biplans jagerfly i RAF. Der blev produceret 747 stk. i alt.

Det Norske flyvevåben havde også nogle stykker af typen og den 9. april 1940 da Tyskerne invaderede Norge stod der 7 flyveklare fly på Fornebu lufthavn og de gik alle i luften og det lykkedes dem at nedskyde 5 Tyske fly. To stk. Messerschmitt Bf 110, to stk. He 111 bombefly samt en enkelt Ju 52 transportfly. Et af de Norske Gladiator fly blev skudt ned af den Tyske pilot Helmut Lent.

Motoren er en Bristol Mercury IX 9 cylindret stjerne på 850 Hk.

Sopwith Triplane 1916. Flyet her har fået betegnelsen "late production".

Flyet er bygget i nyere tid og ville vel normalt blive kaldt en replica. Flyet fløj første gang den 10 april 1992. Sir Tom Sopwith, som var grundlæggeren af Sopwith Company, supportede projektet gennem hele sit sene liv og sluttede med at ære selskabet ved at kalde flyet for en "late production" eksemplar og gav den et serie nummer skilt med no. 153 som blev placeret i cockpittet. Flyet har en original Clerget 9B roterende motor, på 130 Hk.

Bristol M.1C. Replica.

Flyet er bygget af Northern Aeroplane Workshop som også byggede Sopwith Triplanet på det foregående billede. Flyet blev leveret til Shuttleworth i oktober 1997 og er monteret med en original Le Rhone roterende motor på 110 Hk. Første flyvning foregik den 25. september 2000 på Old Warden hvor den siden er vist regelmæssigt i luften.

Samme fly som det på billedet ovenover.

Bristol F.2B Fighter fra 1918. Typen var første gang i luften i 1916 som en model F2A men uden den store succes for piloterne fløj den som en alm. 2 sædet flyvemaskine stille og roligt og uden de store krumspring. I marts 1917 kom der en forbedret udgave med betegnelsen F.2B og piloterne lærte hurtigt at de kunne kaste den rundt i luften og den blev hurtigt kendt for at skyde mange fly ned under 1. verdenskrig. Flyet forblev i produktion til 1926 og der blev bygget i alt 5329 stk. et ganske højt antal.

Flyet her er bygget i 1918 og nåede ikke at komme i service under krigen. Det fløj i no. 208 eskadrilje i Tyrkiet i 1923. i 1936 blev det erhvervet af Kaptajn C.P.B. Ogilvie som opmagasinerede det sammen med mange andre fly i Watford. På det tidspunkt var det på civil register som G-AEPH. Det blev senere erhvervet af Shuttleworth Collection og restaureret af Bristol Aeroplane Company og fløj igen i februar 1952.

Bucker Bu181 Bestmann årgang 1940 skarpt forfulgt af en Focke Wulf Fw44 Stieglitz fra 1932.

Begge fly er privat ejede men fast stationeret på Old Warden.

Bucker Bu181 Bestmann 1940.

Flyet er bygget af Bücker Flugzeugbau funderet af Carl Bücker som var Tysk marine officer i første verdenskrig. Efter krigen tilbragte han nogle år i Sverige hvor han etablerede Svenska Aero og han designede 6 fly nemlig.:

Focke Wulf Fw44 Stieglitz fra 1932. Privatejet fly fast tilknyttet Old Warden.

Piper L4 Cup.

Cessna O-1 Bird dog. Også kendt som Cessna-305 eller L-19.

Flyet er en videreudvikling af Cessna 170 og bruges som militært observationsfly og har 2 sæder i tandem. Den har desuden flere vinduer end 170´eren som det ses på dette billede. Produktionen startede i 1950 og da den sluttede i 1962 var der bygget 3.431 stk. Flyet har en Continental O-470-11 seks cylindret boxer motor med en effekt på 213 Hk. i stedet for 145 Hk som den civile 170´er har

Avro 504K fra 1918. Flyet tilhører Shuttleworth Collection. Avro 504 er bygget i mange udgaver og denne er en "K" model som var beregnet til at kunne bruges med flere motor typer (130 hk Clerget, 100 hk Gnome og 110 hp Le Rhône motorer). Der er bygget i alt 8.340 stk. af 504 modellerne hvoraf nogle er licensbygget i Belgien, Canada, Japan og Danmark.

Her ses den ovenfor omtalte Avro 504K sammen med en Avro 621 Tutor fra 1933 som også ejes af Shuttleworth Collection. Prototypen var udstyret med en 215 hk. Armstrong Siddeley Mongoose radial motor og produktionsmodellerne havde en 240 hk. Armstrong Siddeley Lynx IVC 7 cylindret radial motor. Kun de senere senere produktionsmodeller havde en Townend ring cowling, som er den ring der ses omkring cylindrene.

Tutor modellen er licensbygget i flere lande med 57 stk. i Syd Africa, 40 stk. i Polen, 10 stk. i Grækenland samt 3 stk. i Danmark på Orlovsværftet.

Der fantes også en model 646 Sea Tutor som var udstyret med pontoner.

Avro 621 Tutor fra 1933.

Avro 621 Tutor fra 1933.

Her ses 2 Percival Provost i formation. Øverst en P.56 Piston Provost og nederst en P.84 Jet Provost. Begge er tosædede side by side.

Øverst til venstre en Miles Magister 1939, neden under den en DHC-1 Chipmunk 1946 og yderst til højre en Miles Hawk Trainer III.

Ryan PT-22 Recruit 1941. Flyet er omtalt på et billede højere oppe.

Spitfire MK. XI (sn. PL 965). fra Hangar 11 Collection. Flyet er omtalt på et billede højere oppe.

Hawker Hind klar til start ved hjælp af en Hucks Starter. Som det ses er starteren i indgreb på propellen.

Hawker Hind på vej hen af banen for at begynde sin flotte opvisning.

Billedet her fortæller lidt om hvor tæt man står på flyfeltet under opvisningen på Old Warden. Billedet er taget stående ved bilen med ca. 200 mm tele og tilskuerne i forgrunden står ved hegnet.

Hawker Hind under opvisningen.

Nok et billede af Hawker Hind under opvisningen

Gloster Gladiator fra 1938. Flyet er omtalt på et billede højere oppe.

Hawker Sea Hurricane på meget kort finale. Også dette fly har en udførlig omtale højere oppe.

DHC-1 Chipmunk som her har fanget et par røde bånd. Det foregår på den måde at et langt bånd holdes op i den ene ende med en lang stok som en person holder op mens en anden person går nogle meter ud hvorefter båndet så går skråt op i luften. Flyet kommer så forbi med den ene vinge så lav den kan fange båndet. Derefter gøres det igen den modsatte vej så den får et bånd hægtet på hver vinge. Det ser ret spektakulært ud når båndet fanges.

Til toppen.