I juni måned 1979 gennemførte jeg sammen med 2 andre en færgeflyvning af en PA-23-180 Apache fra Stauning til Sdr. Strømfjord på Grønland.

          På det tidspunkt var mit certifikat kun et almindeligt A som det hed dengang og den var kun til fixed propel og gear så det var unægteligt lidt af en omskoling. Første skoletime den 11. maj 79 og tjek efter 20 timer den 28. maj 79

          Grundet mit totale timeantal ønskede jeg ikke udføre flyvningen selv. Som en del af handelen ville en prof. pilot hjælpe med flyvningen mod at jeg betalte hans ophold og forplejning på turen samt billetten hjem fra Sdr. Strømfjord. En tredje pilot kom på tale i det chefen for SAS på Sdr. Strømfjord senere skulle flyve en Cessna-185 den samme tur og han ville gerne prøve turen først og dermed var billetten til prof. piloten sikret uden udgift for mig. Den tredje pilot havde A + I så vi var godt sikret

          Færgeflyvningen startede den 6. juni EKVJ - EKSL (1:05) hvor første overnatning foregik

          Næst morgen den 7. juni gik turen til ENZV (2:40) hvor der også blev overnattet idet Vagar kun var åben 2 timer hver dag grundet banearbejde så næste dags ben skulle planlægges så både ankomst og afgang kunne foregå inden for disse 2  timer.

          Dagen efter den 8. juni var der afgang til EKVG (3:10) turen gik fint uden problemer, vi landede 5 min. inde i åbningstiden og lettede 10 min. før lukketid efter at der igen var fulde tanke d.v.s. rundt 5 timers flyvning. Vi havde fået at vide at Reykjavik var lukket grundet dårligt vejr og planede derfor turen til en lille plads på Island der hed Hofn Hornafjordur  BIHN. Turen varede 2 timer og gik fint men der var ingen folk i lufthavnen kun en telefon. Uden Islandske mønter ringede man dog ingen steder og da vi aldrig havde været på øen før havde vi selvfølgelig ikke nogen af dem. Det lykkedes dog at få støvet noget lokal valuta op og fik ringet til Reykjavik for at forhøre os lidt om vejret. Efter 3,5 time var vejret tilfredsstillende og der var afgang. Efter 1:30 stod vi på banen i Reykjavik  lufthavn BIRK. Vejret over det sidst stykke af Nord Atlanten var så dårligt at det gav os to overnatninger i byen. Vinden var så hård imod os at turen ville vare ca. 4:45 og det gav os mindre end en halv times reserve og der var jo vand under os hele vejen så det duede ikke. Til gengæld kom der en Maule den anden vej i nærmest rekord tempo. Det var en Tysker på vej fra USA og til sit hjemland så det var da noget af en tur.

          Den 10. juni kl. 11.10 var vejret til afgang mod Øst Grønland og efter 3:15 landede vi i Kulusuk lufthavn BGKK. Efter tankning, som foregik med en håndpumpe fra 200 liters tromler, blev vi budt på middag, høns i asparges husker jeg, for det var faktisk kun derfor vi sagde ja tak for nu længtes vi faktisk efter at komme hjem til Strømmen som var mindre end 3 timer væk.

          Efter 1,5 times pause gik turen vestover som skulle foregå i 13.000' for at være sikker på at klare os fri af isen som godt kan flyde lidt i ét med horisonten især når der er lidt skyer. Det viste sig at der var en kraftig nordlig vind som vi ikke var blevet oplyst om og da det jo var længe før GPS´ ens tid kunne vi ikke se det da isen jo er lige så ens som vand men heldigvis lå der dengang 2 store Amerikanske radarstationer på toppen af iskappen (DYE-2 og DYE-3) og manden bag skærmen kunne se at det gik den gale vej så vi fik et opkald med en ny kurs. På det tidspunkt var vi drevet 90 miles ud af kurs i følge radar operatøren. Vi landede efter 2:45 på Sønderstrøm, efter først at have lavet et rigtigt low pass, til den store modtagelse af mine kollegaer fra telefonhuset hvor jeg havde mit daglige arbejde. Kollegaerne havde hele vejen, via Base Ops, fulgt vores tur da alle flyveplaner var videresendt til Sdr. Strømfjord. Jeg havde ikke selv lavet det helt store flyvearbejde på turen, men det var mig selv der satte flyet første gang på Grønland.

          Jeg har stadig nogle af div. kvitteringer fra turen liggende.

På Sola var landingsafgiften 51,- Nok samt en ank. og afg. En Route afgift på hver 40,- Nok.

I Sdr. Strømfjord har jeg ikke betalt en eneste krone (eller Dollar) i de par år flyet var der. Det var jo en US Airforce Base. Til gengæld var det lidt omstændig at få en tilladelse til overhovedet at have flyet på basen, men da den endelig var der kunne man bruge deres hangar i det omfang de ikke selv skulle bruge den og det skulle de stort set aldrig, kun hvis de havde brug for at sætte mere end en Hercules ind af gangen.

          Da flyet skulle hjem måtte jeg desværre også lade en anden gøre det da venstre propel blev beskadiget kort før jeg skulle hjem og hjemrejsen kunne desværre ikke udskydes da jeg kort efter skulle påbegynde et arbejde i Sudan i Afrika. Sudan er i øvrigt ligeså stort som Grønland men i stedet for is er det sand. Flyveturen på 800 Km. fra Khartoum til byggepladsen i El - Fasher foregik i en gammel Pilatus Porter, så er der godt nok langt.

          Herunder ses lidt billeder fra turen. Desværre i en ikke så god kvalitet da alle mine negativer har været opbevaret i en kælder som desværre har haft oversvømmelse af kloakvand. Hvis jeg finder mere fra turen kommer det på ved en senere lejlighed.

Fortalt af.

          Her ses først Hofn affotograferet fra et postkort som jeg købte på stedet. Som det ses ligger byen jo særdeles skønt, virkelig et sted man får lyst til at besøge igen. Jeg er dog ikke i stand til at udpege hvor lufthavnen skulle ligge, men det kunne godt se ud som om den ligger midt i det grønne areal i billedets øverste venstre side. Jeg kunne dog også forestille mig at en god Atlanterhavs storm ikke er det man ønsker sig mest på stedet

Vi nærmer os nu den grønlandske østkyst hvor vi skal ind for at lande på Kulusuk lufthavn for at tanke.

Kulusuk er også forsynings lufthavn for DYE-4 som er et US radaranlæg som igen er en del af DEW-linen (Distant Early Warning). Radarkæden eksisterer ikke i dag.