webmaster

 

 

 

Flyvepladsens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 
     
     

 

        

          Bienenfarm er en mindre flyveplads med en 850 meter lang græsbane (12/30) liggende lige op ad og langs med Jernbanen Hamburg - Berlin og kun en halv time med tog til Berlin. Det ser ud til at være en lille perle af en flyveplads og med en startafgift på under 10,- €. Den ligger meget tæt på jernbane stationen med direkte linje til Berlin. Stedet har et rigtigt fint spisested som samtidig er udsmykket som et helt museum. Hele stedet bærer præg af ejerens store interesse for gamle fly. Der er endog også flyskole hvor man bla.a. kan lære at flyve Boeing Stearman.

 

          I kort afstand fra hovedbygningen er der et par hangarer med masser af både gamle og nyere fly. Der er, i følge ejeren som beredvilligt viste rundt, planer om flere hangarer i det man på stedet kan få opbevaret sit fly hvor man så vil sørge for alm. pasning,  vedligehold m/m.  Ejeren havde dog en travl dag, så efter først at have ladet mig se og fotografere i han kontor og tilstødende lokaler, viste han mig over til hangaren hvor han satte sin arbejdsmand til at stå til rådighed hvis jeg havde div. ønsker. Jeg gik dog hovedsagelig bare rundt og nød synet af de flotte fly samt at tage lidt billeder.

 

          Da jeg jo var på vej hjem fra ferie og skulle på arbejde dagen efter (tirsdag) havde jeg jo ikke ubegrænset tid så efter en god par timer gik turen videre nordpå.

 

          Herunder er lidt billeder fra stedet uden den store tekst.

 

 

 

Poul-Jørgen

 

Alle fotos © Poul-Jørgen Christensen

 

 

Udendørs spiseareal med hangarerne i højre sides bagrund.


 

Dette er det første syn der møder en når man træder ind af døren. Stolene ser nu ikke ud til at stamme fra turistklassen.


 

Her er man netop kommet op af trappen til den private afdeling. Som det ses er interessen for flyvning ganske stor. I loftet hænger en ret så stor model af Lindbergh´s Spirit of Saint Louis. Læs om Lindberg og flyet her.


 

Kontoret som også Bærer stor præg af flyvning. Klik på billedet og se 2 billeder derfra.


 

Dette er en del af stedets cafeteria. Igen er man ikke i tvivl om at her drejer det sig om flyvning. Her vil der også kunne ses et ekstra billede.


 

Det er her man starter når man møder op i cafeteriet. Se flere billeder ved at klikke på billedet.


 

Der er en her der har forstået hvad det drejer sig om. Dette skilt hang i et hjørne i spiserummet.


 

Så er man ankommet til det rigtig interessante nemlig hangaren hvor flyene står. Her er det en ryan under restaurering.


 

Venstre side af en meget flot Cessna-170. Den står så blank man kan spejle sig i den.


 

Den ene af 2 Boeing Stearman i samme hangar.


 

Bücker Jungmann på Polsk registrering. Et ganske flot eksemplar.


 

Her er så den anden af de 2 Stearman.


 

Fuji FA-200. Fuld aerobatic. Det ene af 2 Fuji´er i hangaren. Klik på billedet og se dem begge.


 

Cessna L-18 Birddog er et 2 sædet observations fly. Besætningen sidder i tandem.


 

Cessna-172 af ældre årgang fra før halefinnen blev bygget mere skrå bagud. Øverste del af flyet samt det meste af øverste del af halefinnen er holdt i blankt metal.


 

Jeg ved det egentlig ikke men mon ikke flyet her er en Bellanca.


 

Meget flot og helt igennem blank Cessna-120. Kan ses meget større ved at klikke på billedet.


 

Fairchild. Desværre for mig af ukendt model.


 

Administrationsbygning cafeteria m/m set fra hangaren.