webmaster

 

Foto Poul-Jørgen

 

Rigtig god artikel på pilots.dk om samme emne.

Wikipedia om Antonov An-225. Videoklip af landingen 1. Videoklip af landingen 2. TV2 Syd om besøget. Airliners.net fotos af An-225 Mriya  

 

          Lørdag den 24. november 2007 var der stort besøg på Flyvestation Skrydstrup. Meget stort faktisk. Da landede verdens største flyvemaskine nemlig på Flyvestationen for at læsse 130 ton materiel til Afghanistan.

 

          Det var nu en besværlig opgave at få tingene til at gå op i en højere enhed med at få set flyet. Først skulle det lande fredag middag og det passede fint med mig for fredag er min faste fridag så den var bare hjemme. Desværre fik den så nogle tekniske problemer så den nye tid var lørdag kl. 19.00 og da ville jeg være i gang med julefrokosten i flyveklubben så dermed var turen aflyst. Fredag aften indløb så en ny tid, igen, og den lød på lørdag kl. 13.45 og så var vi jo pludselig med igen.

 

          Der blev ringet til Thorbjørn, som jo aldrig har fået taget sig sammen til at få et kørekort, og vi aftalte så at mødes hos ham kl. 11.00. Jeg var der i god tid, men ak, da var tiden ændret, igen igen, kl. 16.00 UTC tidligst. Så vi satte os til at snakke en del og blev faktisk enige om at aflyse det for da ville det jo være mørkt. Heldigvis ventede vi og tjekkede igen senere og da var tiden ændret til 16.01 lokal tid. Hurtigt ud i bilen og af sted. Gps´en sagde 15.43 og da man som regel henter lidt lød det jo fint. Ti kilometer før Skrydstrup blev vi ringet op og fik en ny tid et kvarter tidligere og så var der pludselig ikke god tid. Heldigvis traf jeg en hurtig beslutning om en anden vej (en god km. længere) og det reddede det hele. Bilen blev smidt i vejsiden og resten gik i hurtigt trav og da vi stod mellem indflyvningslysene i den østlige ende kunne vi se flyet på lang finale og ti minutter senere var det hele overstået. Men det var alt besværet værd. Når man står så tæt på banen kommer kæmpen ganske lavt over hovedet på en.

 

          Som en afslutning kørte vi om i vest enden og da var flyet åbnet i næsen klar til lastning. Undervejs om til vest enden sendte Thorbjørn et billede, via sin bærbare PC, til Pilots.dk og mindre end 45 minutter efter landingen lå det som et forside billede der. Pilots.dk blev dermed det første medie i DK der fik et billede af begivenheden ud i det offentlige rum.

 

          Det var i øvrigt noget af et tilløbsstykke. Jeg tror tilskuerne skulle tælles i tusinder og der var nærmest trafikkaos på vejene omkring Flyvestationen. Hvis vi havde taget den vej som jeg først havde bestemt var vi helt sikkert ikke kommet i foto stilling. Godt man en gang imellem træffer de rigtige valg når man i sidste sekund ombestemmer sig.

 

          Det kan til slut fortælles at kort efter landingen gik man i gang med at skifte et af hovedhjulene i det et af dækkene var blevet ødelagt i Lagos hvorfra det var startet kl. 09.00 Dansk tid samme dag.

 

          Billederne herunder er taget af hovedsagelig Thorbjørn da mit fotoudstyr er i den billige ende og ikke rigtig til fotografering i den belysning. Jeg kan ikke som Thorbjørn gå på ISO 2000.

 

 

Poul-Jørgen

 

 

 

 

 

Foto Thorbjørn.


 

 

 

Foto Thorbjørn.


 

 

 

Foto Thorbjørn.


 

 

 

Foto Thorbjørn.


 

 

Foto Poul-Jørgen.


 

Foto Thorbjørn.


 

 

Foto Thorbjørn.


 

 

Foto Poul-Jørgen.

 

Fra denne helikopter blev nogle af Flyvevåbnets billeder taget.


 

 

 

Foto Poul-Jørgen.

 

Billedet her er taget den 27. januar også på Skrydstrup.

Foto Poul-Jørgen.


 

Foto Poul-Jørgen.

 

Flyet her er en Ilyushin IL 76. Billedet er taget den 1. februar 2008 og flyet er det ene af 3 fly som hver skulle flyve 2 ture til Afghanistan med militært udstyr. Disse 6 flyvninger var med det gods som skulle have været med en An-225 men som af en eller anden grund ikke kunne få de fornødne overflyvnings tilladelser. Hvordan en IL-76 så kunne få dem meldte historien intet om.