webmaster

 

Billedet kan yderligere forstørres.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor intet andet er nævnt er fotos af Poul-Jørgen Christensen.

 

 

          Luxembourg Airshow 2008 afholdtes i weekenden den 28 - 29 juni i Bitburg i Tyskland. Det er ikke muligt at afholde den slags stævner i Luxembourg da der kun er en enkelt lufthavn i landet der er stor nok til dette og det er Findel Airport ved Luxembourg by. Den vil ikke kunne lukkes i en hel weekend. Det vil jo nok svare lidt til at lukke Kastrup i et par dage og det ville jo nok give en del problemer.

          Bitburg ligger ganske tæt på Luxembourg og ganske tæt på byen ligger en nedlagt Amerikansk Base som er ideelt til formålet. For første gang prøvede man at lave et "spotter program" således at en lille gruppe personer ville få en særlig tilladelse til at fotografere på udvalgte steder udenfor publikums afspærringen. Der var 3 udvalgte steder tæt på start/landings banen som man blev transporteret til i bus sammen med en vagt som blev på stedet for at sikre at vi ikke bevægede os hen hvor vi ikke måtte. Der var 2 steder i den vestlige ende af banen, en nord og en syd for samt en i den østlige ende syd for banen og da man landede mod vest den weekend var dette et ganske godt sted til fotografering. Man måtte naturligvis kun opholde sig disse steder før og efter selve showet men det var nu også ganske godt. Under showet måtte spotterne stå på taget af lufthavnsbygningen som var i 3. etages højde.

          Generelt set et ganske godt stævne med lidt af hvert. Red Bull var repræsenteret med deres meget flotte DC-6 og B-25 Mitchell som skinnede om kap med solen idet begge fly står i blank poleret metal. Red Bull havde også et af deres Extra 300 air race fly med. Der var en del ganske imponerende og ekstrem kunstflyvning med flere Extra 300, en Gap 230 og en Yak 55. Sidstnævnte trak i øvrigt også 2 svævefly op og endda samtidig hvilket jeg ikke har set før andet end på billeder. De 2 svævefly lavede ganske flot synkron kunstflyvning. En Siai Marchetti SF260 lavede ligeledes en flot opvisning både alene og sammen med en Harward. Der medvirkede også en dejlig stor Boeing Sky Raider der ligeledes lavede en flot og "larmende" opvisning. Det med larmende skal nu forstås som guf for øregangene. Ikke mindst skal også nævnes den flotte Messerschmitt ME-262 der som sædvanlig havde bremseproblemer og derfor kun viste sig flot i luften ved ankomst om fredagen samt da den skulle hjem om søndagen hvor den viste sig i luften som et af de sidste fly og fløj direkte hjem til Manching  da den havde lavet sin opvisning.

          Der var 2 DC-3´ere til stede, en fransk registreret som blev brugt til faldskærmsdrop samt en Hollandsk, med bemaling som Martin´s Air Charter, der fløj rundflyvning. En Engelsk registreret PBY 5A Catalina, med den meget passende registrering G-PBYA, var også til stede. Den kunne man i øvrigt købe en 20. part i for den "beskedne" sum af 17.500 £.

          Patrouille de France var også tilstede både som træning om fredagen og som opvisning om lørdagen. Søndag havde de ikke mulighed for at lave opvisning i Bitburg da de skulle lave opvisning andetsteds, jeg husker ikke hvor, men det var i Frankrig.

          Luxembourg Airshow var bestemt et besøg værd og jeg håber at få mulighed for at gøre besøget om især hvis også en spotter tilladelse kan følge med om ikke andet så for muligheden for at stå på taget til fotograferingen af showet.

          Med hensyn til overnatningsmuligheder kan jeg sige at der er hoteller i Bitburg by samt på flyvepladsen få minutters gang fra tårnet. Jeg selv havde fundet et sted på nettet 16 km. vest for Bitburg til ganske små penge. Hvis man havde mere end en overnatning i træk var prisen 18,50 € pr. nat inkl. morgenmad. Værelset var med bad og toilet på gangen. Hvis man vil til Luxembourg - Findel Airport for at fotografere er der kun ca. 50 km. direkte til lufthavnen fra hotellet.

 

          Billederne herunder er et lille udpluk af de billeder jeg tog på turen.

 

 

 

 

Poul-Jørgen

 

 

 

 

 

I


 

Patrouille de France lavede som altid en flot opvisning. De landede ikke på pladsen men var der både til lidt træning fredag og opvisning lørdag. Søndag havde de en aftale andetsteds.


 

Messerschmitt ME-262 er et ganske smukt fly som, så vidt vides, kun findes i 3 flyvende eksemplarer. Det var oprindeligt meningen der skulle bygges 6 stk men udgifterne løb vist ganske voldsomt i vejret. Flyet her er ejet af Messerschmitt-Stiftung i Manching ved Ingolstadt.


 

Her er ME-262´eren netop lettet til sin søndag for derefter et fortsætte hjem til Manching da den som sædvanlig havde bremseproblemer. Bremserne var jo nok et af de steder man skulle have set lidt bort fra originaliteten som man jo gjorde med motorerne som så vidt jeg ved er fra en Lear-45.


 

En skinnende blank B-25 Mitchell ejet af Red Bull. Godt man ikke er den der står for poleringen af den for den er blank både foroven og forneden.


 

Et flot eksemplar af en Catalina med en nok ikke helt original indgang i bagenden men særdeles pænt lavet og helt usynlig når den var lukket. Der var en 20. part til salg for 17.500 £.


 

 

Fransk registreret Vampire


 

 

A - 10 fra USAF. Der stod 2 stk. på display hele weekenden og lørdag kom 2 stk. flyvende forbi en enkelt gang. Lidt tamt med måske.


 

En L-39 som var hjemmehørende på pladsen. Sådanne fly bruges nu også til airrace i USA.


 

Mr. Marchetti i sin Siai Marchetti SF260. Flot fly som lavede en flot opvisning.


 

Boeing PT-17 Kaydet (A75) på Luxembourg register.


 

SV-4 Stampe Vertongen.


 

PZL-106 Kruk. Ganske imponerende sprøjtefly. Flyet viste særdeles langsom flyvning og stor manøvredygtighed. Det blev i øvrigt fyldt op med vand og slukkede 2 gange en mindre brand i et par halmballer.


 

Det Hollandsk registrerede (PH-DDZ) DC-3 i Martin´s Air Charter bemaling.


 

Boeing Sky Raider. Ren musik for øregangene.


 

Sådan en Navy udgave af en Sky Raider kan jo folde vingerne sammen. Håber knappen er godt gemt eller på anden måde sikret når der flyves. Spøg til side, det er der selvfølgelig ingen tvivl om der er. Jeg har lavet et lille filmklip af sammenfoldningen. Se klippet her. Filmen varer 1 min. 15 sek. og fylder 4,7 Mb.


 

Det er sjældent yngre mennesker der præger disse fly og det er det da heller ikke i dette tilfælde men de ved hvad de laver og det gælder også herren her.


 

Det er næsten altid en rygende affære når en stor radial motor startes og den her var bestemt ingen undtagelse. Han vidste det nok godt for han lukkede cockpittet inden han startede op.


 

Billedet her er taget få meter fra banen hvor spotterne måtte stå under flyenes ankomst om fredagen. Lige inden landingen lavede han et meget hurtigt lowpass i nogenlunde samme højde som her. Så står man spændende. Flyet er som de fleste nok har gættet en P-51 Mustang og det er Old Crow fra Scandinavian Historic Flight.


 

Sådan en P-51´er er jo ikke med bakgear så der må lidt håndkraft til at få den ud hvor der kan startes.


 

Morgenklargøring af den Franske DC-3.


 

Den Fransk registrerede DC-3 er her netop lettet og som det ses er hjulene nået halvt ind.


 

Dassault MD 311 Flament.


 

Samme som ovenstående.


 

Red Bulls B-25 Mitchell i rå aluminium.


 


 


 

Engelsk PBY 5A Catalina.


 

Catalinaen med nedfældede pontoner klar til landing på vand.


 


 

Red Bulls helt utroligt flotte DC-6. Det må være godt at sælge energi drikke.


 

Her er kun næsehjulet nået indenfor. Man kan lige skimte at næsehjuls dørene ikke er helt lukket.


 


 


 

Harward og Saia Marchetti i formation.


 

Næse bemaling på den Tyske Harward.


 

Pilatus P-3 i tæt formation.


 

Her er alle 5 Pilatus P-3´ere fra det Schweiziske team i formation.


 

Flot afslutning af Pilatus P-3 teamet.


 

Stampe SV-4 og Boeing PT-17 i tæt formation.


 

Fransk registreret OV-10 Bronco dog i Tysk bemaling.


 

Yak 55 med 2 svævefly på slæb samtidig. Svæveflyene skulle lave synkron kunstflyvning.


 

Her ses de to synkron svævere alene. De lavede en flot opvisning. Den ene af piloterne lavede ligeledes en imponerende opvisning i en Extra 300.


 

Det Franske Team Guinot wingwalker må siges at have en ganske måde at flyve på.


 

Her ses en af de mere spændende passager af det Franske Team Guinot. Det må suse lidt i ørerne på de unge damer.


 

Her har pigerne løsnet bælterne og sidder faktisk med det ene ben ned foran vingen. De har dog en sikkerhedsline på som jo nok også er rar at have når der kravles ned i det forreste cockpit inden landingen.


 

Her hilses der på publikum efter landingen.


 

Til sist en enkelt ultrlight nemlig en FK 12 Comet.


 

Til toppen